Bestyrelsens opgaver

EJERFORENINGENS BESTYRELSE

 

Ejerforeningen ledes i det daglige af en bestyrelse på 5 medlemmer valgt i henhold til vedtægten. Bestyrelsen har ledelsen af foreningens anliggender mellem de årlige generalforsamlinger.

 

 

Det er bestyrelsens ANSVAR:

 

At ejendommen holdes i forsvarlig stand, herunder at der ikke fortages ændringer, som udvendig på facaderne medfører afvigelser i forhold til det oprindelige udseende.

 

At der indvendig i lejlighederne ikke sker ændringer, der kan påvirke bygningernes stabilitet.

 

At der gennemføres renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser på såvel ejendommens indvendige som udvendige fælles arealer i et omfang og på et niveau, der er passende i forhold til ejendommens karakter og ønsket standard.

Det er bestyrelsens MÅL:

 

At ejerforeningen Vestervang VEST skal være blandt Aarhus Kommunes bedst fungerende ejerforeninger.

 

At området og bygningerne holdes rene og præsentable, således at bygningerne, deres facader og udendørs arealer med græs og blomsterbede altid fremtræder præsentable og indbydende.

 

At energiforbruget styres således, at der er optimal komfort i lejlighederne med det mindst mulige energiforbrug.

 

At der i ejerforeningen hos formand og ejendomsassistent kan søges en fyldestgørende rådgivning og service vedr. fællesskabet, de fælles installationer og arealer m.m.

 

At lejlighedsindehavere og eventuelle lejere bor i et velfungerende fællesskab.